Der var engang en tid, hvor man drak en bajer til sin frokost. Arbejdspladser hvor det ville være uhørt – og nærmest ukollegialt – hvis ikke man knappede en grøn flaske op, lænede nakken godt tilbage og slukkede sin tørst med koldt øl. Selv oppe på direktionsgangen, kunne man se chefen hælde sin Hof op i et glas og nyde smagen af humle til sit stykke med smørrebrød.
I dag kan næppe forestille sig, at nogen ville kunne finde på, at drikke øl til sin mad. Der er indført streng alkoholpolitik på næsten alle arbejdspladser og øl er ikke længere noget man nyder til sin frokost som man gjorde det gør i tiden. Vil du drikke, så er det noget der hører til efter endt arbejdstid.
Vaner, skikke og traditioner ændrer sig – og sådan er det også med den mad vi spiser til frokost. I tiden hvor der var øl på bordet, var madpakken obligatorisk. Alle havde madpakken med, hvad enten det var fire klemmer pakket ind i madpapir, eller det var mutter der havde pakket mellemmadderne pænt ned i madkassen. Ordet frokostordning var endnu ikke opfundet.
Frokostordning og den truede madpakke
I spisefrikvarteret i skolen, lå den halvkrøllede staniolpakke gemt væk i det bageste rum i skoletasken og indeholdt det der skulle gøre det ud for dagens frokost; nemlig en flad med spegepølse, en klapsammen med leverpostej og et stykke med russisk salat der var smattet ud og lignede noget det ikke skulle. I dag er det snarere undtagelsen end reglen, at se en ung skoleelev med røde kinder, fortære et halvt stykke med kødpølse på tandsmør, skyllet ned med en kvart liter sød. Hvis ellers der er penge nok i lommen, så består menuen nok snarere af en fristende focaccia-bolle fra bagerbutikken og en halv liter cola med skruelåg.
Madpakken er måske snart ved at være på listen over truede…ja, ‘frokostarter’.., og forskellige nye frokostordninger er kommet til. Og det er måske ikke så tosset, for i mange tilfælde er kvaliteten af maden blev en del bedre, end den var dengang i den lunkne madpakke. Mange større virksomheder har indført frokostordninger til deres ansatte – se for eksempel www.kragerupogko.dk – så medarbejderne slet ikke skal tænke på hvad de skal have til frokost. At spise sin frokost i form af en frokostbuffet, med masser af både sund og varieret frokostmad, er også blevet både nemmere og billigere, specielt i en by som København.